Opskrift på andebryst med appelsin og stjerneanis

 — 
28. november 2021

Mørk er november, men snart er det jul!

 

100 lærere og forstandere fra forskellige efterskoler fra hele landet skulle holde møde på Tommerup Efterskole en af de sidste dage i november. Et centralt sted i landet og et smukt sted, en flot skole! Er jeg mon inhabil? Nej da!

En af gæsterne sagde faktisk “tak”, fordi vi altid var så gæstfrie på Tommerup Efterskole.

Et sådant arrangement er altid et travlt men positivt afbræk i hverdagen. Gæstemad skal produceres, der skal dækkes op og eleverne skal bespises i hallen . Køkkentjanserne får at vide, at i dag har vi travlt, og så gør de ellers, hvad de kan for at hjælpe til.

Sidst i november må maden godt have et lille strøg af jul, og derfor blev et af indslagene på den store buffet: Andebryst med appelsin og stjerneanis. Den opskrift vil vi gerne dele med jer, med ønsket om en god jul!

Bodil

 

4 pers.

 

2 andebrystfileter 

Salt & peber

1 spsk olie

 

2 økologiske appelsiner

4 stjerneanis

 

  • Skindet på andebrysterne ridses i tern og drysses med salt og peber
  • Andebrysterne brunes i olie på en pande med skindsiden nedad.
  • Kødsiden skal ikke brunes
  • Den ene appelsin skæres i skiver og lægges i bunden af en smurt bradepande
  • Den anden appelsin presses og lidt af skallen rives
  • Stjerneanis knuses i en morter eller i en pose med en hård genstand og halvdelen drysses over appelsinskiverne
  • Andebrysterne lægges med kødsiden på appelsinskiverne og appelsinsaft og skal samt resten af stjerneanis hældes over andebrysterne 
  • Steges færdig i en 200 gr varm ovn i ca 15 min afhængig af størrelsen
  • Andebrysterne tages ud og hviler 5 min før de skæres i lidt skrå skiver og anrettes eks ovenpå lynstegte grønkålsblade og tranebær

 

Lækkert indslag på frokostbordet eller som hovedret med forskelligt tilbehør til.

 

Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]

Copyright © 2023   ─  Gå til elevforeningens hjemmeside

Privatlivspolitik   •   Cookies

Back to top Arrow