Hvis du elsker at skabe musik - uanset om det er live, i øvelokalet eller helt nede i detaljerne i studiet, så er Musiklinjen stedet! Her kan du fordybe dig og være en del af et fællesskab, der vil det samme som dig.
Du får 6 musiklektioner om ugen, kan lægge flere musikfag oveni, og har fri adgang til skolens musikfaciliteter i fritiden. Det betyder, at du kan øve, producere og eksperimentere, næsten lige når det passer dig!
Her arbejder vi i vores professionelle lydstudie, det dedikerede rum til elektronisk musik og det veludstyrede øvelokale, hvor mange af årets stærkeste musikøjeblikke opstår.
Og dit niveau?
Det er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig og bidrage til et musikfællesskab, hvor man inspirerer hinanden og skaber noget, ingen kunne lave alene.
Vi arbejder med alt det, der får musik til at leve, eksempelvis:
Band, samspil og genrer:
Du kommer til at spille i band, jamme, prøve forskellige roller og lære, hvordan man får en sang til at fungere i fællesskab.
Vi skifter mellem genrer fx. pop, rock, singer-songwriter, elektronisk og alt midt imellem.
Instrument og vokal:
Uanset om du er begynder eller øvet, får du undervisning på dit instrument eller i sang.
Alle kan være med, så længe du har lyst til at lære
Produktion og sangskrivning:
Hvis du og de andre elever på lingen har lyst har I mulighed for at arbejde med beats, producere i DAW, skrive tekster og prøve kræfter med at skabe jeres helt egen lyd.
Lyden bag musikken
Du får lov til at arbejde med lys og lyd til koncerter, scener, events og optagelser. Det er hands-on og virkelig fedt, især når du selv står og styrer lyden til en koncert.
Du kommer på scenen både som musiker og som en del af det tekniske hold.
Vi spiller koncerter for hinanden, for skolen, til events og laver store shows, både på og udenfor skolen. Det kan fx være:
Det er blandt andet sådanne øjeblikke, hvor du vokser musikalske 10 centimeter og det kan mærkes.
Musik binder mennesker sammen på en helt særlig måde.
Det sker i øverummet, når man knækker en svær passage.
Det sker på scenen, når man kan mærke nervøsiteten blive til ren energi.
Og det sker bagefter, når man står og griner i kulissen med følelsen af: “Det der… det gjorde vi sammen.”
Du kommer til at grine, øve, øve endnu mere, fejle, lykkes, støtte andre og selv blive støttet.
Den slags fællesskab følger med dig både i hverdagen, i fritiden og længe efter tiden på TE.
På linjen er der plads til ALLE:
Her handler det ikke kun om musikken, men om alle omkring den. Du bliver en del af et musikfællesskab, der løfter dig både når vi står under scenelyset, når vi øver os frem mod de store øjeblikke, og når vi hænger ud bagefter og deler de små.
Hvis du ikke kunne finde svar på dine spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til skolen
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]
Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]
EAN: 5790002727061
Copyright © 2025 ─ Gå til elevforeningens hjemmeside
Privatlivspolitik • Cookies