Fodboldugen

 — 
12. juni 2017

Fra d. 3 til den 7 april havde vi linjefagsuge. Vi og en masse andre fodboldspillere var klar til en hel uge kun med fodbold. Vi startede ugen ud med at få det såkaldte “FC Midtjyllands teknikmærke”. Det lavede vi nede på kunsten. Det handlede om at lave forskellige øvelser på bedste mulige måde.

Derefter instruerede vores alle elskede fodboldtræner Nicolai Hoeg os i massage. Vi lærte, hvordan man skulle massere på den bedst mulige måde, og fik da også lige afstresset lidt, i sådan en travl hverdag vi nu har…

Tirsdag bestod af KAMPDAG! Drengene mødte Stribs 1. og 2. hold. Enkelte piger fik hermed også mulighed for at give den gas på drengenes 2. hold og vise sine gode skills. Godt nok endte det ikke med en sejr til Tommerup, men vi havde en fantastisk solskinsdag med humøret i top.

Så kom vi til onsdag. Vi var alle godt trætte efter gårsdagens kampe, men vi gik alle alligevel ned på kunsten og spillede en masse hyggefodbold, med fartmåler, straffespark og friløbere. Senere på eftermiddagen skulle vi spille fodboldgolf. Vi cyklede alle sammen derud. Vejret var ikke helt i top, men vi formåede at få en hyggelig dag ud af det alligevel.

Torsdag stod på kampdag for begge hold. Bernstorffsminde var modstanderen. Nu skulle pigerne og drengene ud og give den gas.

Fredag stod på tur til odense. Vi skulle ind på fodboldfabrikken. Fodboldfabrikken er en kæmpe hal, hvor der er flere indendørsbaner sat op, hvor der er sat net op rundt om banen, så bolden aldrig kan ryge ud. Det var rigtig sjovt, og både drenge og pigerne spillede sammen.

Nu var fodbold ugen ved at være slut, og vi havde alle haft en rigtig god uge. Det var hårdt, men også sjovt. Det var fedt at holdene kom ud og prøvede at lave noget anderledes. Man kom tættere på hinanden og fællesskabet på fodboldlinjen blev endnu bedre efter den uge. Så alt i alt var det en vellykket uge.

Skrevet af Emilie Artmann Kristensen, Julie Rohde-Madsen

Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]

Copyright © 2023   ─  Gå til elevforeningens hjemmeside

Privatlivspolitik   •   Cookies

Back to top Arrow