
Valgfag
Prøv noget nyt!
Dine valgfagen på Tommerup Efterskole varer typisk hver 1,5 time om ugen. Du vælger valgfag for en periode på 3 måneder. Derefter får man lov at vælge noget nyt. Det gør vi for at man kan få lov at prøve lidt forskelligt men samtidig betyder det også at man forpligtigere sig på at give faget en chance.
Valgfagene på Tommerup Efterskole skifter løbende. Her er nogle typiske eksempler.
Volleyball
Vi lægger vægt på teknisk træning og mange små øvelser, og på den måde vil du opleve glæden og forståelsen af spillet. Volley er for alle! Du kan forvente at blive udfordret på det niveau, du er på, ligesom du skal være klar på godt sammenspil med dine holdkammerater.
Dans som valgfag
Dans dig glad er for dem, der ikke har dans som linjefag.
Til Dans dig glad bliver der danset i et tempo, hvor alle kan følge med. Du behøver ikke at have nogen danseerfaring, bare du har lysten til at bevæge dig til musik. Du skal lære små koreografier, og kommer du selv med nogle tricks du gerne vil lære fra dig, så er det bestemt en mulighed. Så kom og vær med og - Dans dig glad.

Musik som valgfag
Der er fokus på det at spille...sammen. Det er ligegyldigt, hvor lang tid du har spillet musik, bare du har lysten til at øve for fællesskabet. I får viden om, hvorfor I spiller de akkorder, I gør, og hvordan de hænger sammen…..så giver musikken mere mening og bliver sjovere at spille.

Boldspil
Vi spiller både de traditionelle boldspil og lidt anderledes boldspil, som vi selv udvikler. Vi har fokus på bevægelse, samarbejde og glæde. Vi skal snakke regler, øve teknik og selvfølgelig spille en hel masse bold både indenfor og udenfor.
Outdoor
Har du lyst til at være udenfor, lave lækker mad på bål, hænge ud med vennerne og overnatte under stjernerne, så er det det perfekte fag til dig. Faget ligger ikke fast en gang om ugen, men indimellem vil vi tage afsted og udnytte dagen og aftenen i naturen.
Verdensborger som valgfag
Vi diskuterer stort og småt, som rører sig. Du bliver klogere på dig selv og den verden, du er en del af. Du vil få afprøvet dine holdninger og måske få udvidet din horisont. Hvis du er klar på en god diskussion, er dette faget for dig!

Kunst
Vi maler med både faste og flydende akvarelfarver, eksperimenterer med forskellige teknikker og på forskellige lærreder.
Akvarelmaleri kan være både stort, vildt og ekspressivt og småt, sirligt og detaljeret. Nybegynder eller øvet - vi prøver os frem, eksperimenterer og udfordrer os selv. Til sidst udstiller vi vores kunstværker.
Fodbold som valgfag
Her får du mulighed for at dyrke fodbold på valgfagsniveau. Det betyder at du selvfølgelig stadig kommer til at lære en masse. Fokus er at have det sjovt.
Linjefag
Ofte stillede spørgsmål
Kontakt Tommerup Efterskole
Hvis du ikke kunne finde svar på dine spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til skolen
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]
Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]
EAN: 5790002727061
Copyright © 2026 ─ Gå til elevforeningens hjemmeside
Privatlivspolitik • Cookies









