Verdensborger

Verdensborgerlinjen på Tommerup Efterskole

På verdensborger drejer vi dit blik – ud mod verden. Vi forholder os sammen til verdens brændpunkter og lærer at få den konstante nyhedsstrøm til at give mening.

Hver uge tager vi fat på internationale problemstillinger, som vi sætter i perspektiv til vores liv på efterskolen og i Danmark. På den måde forsøger vi at finde vores plads i en åben og globaliseret verden.

Årets højdepunkt er turen til Cambodja.

Fakta om undervisningen

Du får 6 ugentlige undervisningstimer. Oven i det kommer events, indsamlingsshows og hvad vi ellers finder på i løbet af skoleåret.

I løbet af året møder du også en række spændende mennesker som f.eks. frivillige fra humanitære organisationer m.fl.

Vi forventer du er frisk på at lære en masse nyt og kaste dig ud i ting, du ikke 100% ved hvor ender.

Gør en forskel

På verdensborger kommer du til at arbejde med selvvalgte projekter, som kan gøre en forskel for verdens fattigste.

Vi har fokus på medborgerskab og internationalt samarbejde – og så er vi nysgerrige efter at lære af fremmede kulturer. 

Verden er åben – tør du tage det næste skridt?

Vi rejser sammen til Cambodja

Højdepunktet på verdensborgerlinjen er forårets rejse til Cambodja.samarbejder vi med YMCA Cambodja om projektet, der hjælper gadebørn og børn, der bor i slumområderne.

Samtidig suger vi til os af landets kultur, historie og smukke natur.

Du kommer ind under huden på Cambodjas hjertevarme befolkning, og kommer til at smage på det lokale køkken.

Vi lover, at du både får udfordret dine fordomme og udvidet din horisont.

Glimt fra verdensborgerlinjen

Underviser

Morten Smed

Morten Smed
Skriv til Morten

_DSF8094

Nanna Lind Schøjtz
Skriv til Nanna

Ofte stillede spørgsmål

Har i ledig pladser? 
Vores skole bliver hurtigt fyldt op, derfor er det altid en god idé at gøre sig overvejelser i god tid om, hvorvidt et år på Tommerup Efterskole er noget for dig. Book en rundvisning, så du kan se, om det er noget for dig.
Hvilke linjer har i?
Vi har 5 forskellige linjer, fodbold, dans, esport, verdensborger og musik. De er alle sammen tæt på lige store hvilket betyder at vi har omkring 25 elever på hver linje.
Hvad betyder det kristne værdigrundlag?
Vi har fx morgen- og aftensang på Tommerup Efterskole. Her synger vi sammen, og lærerne forholder sig til skolens værdier. Du skal ikke tro noget bestemt for at være elev på skolen, men vi vil udfordre dig til at mene noget.
Hvilke valgfag har i?
Vi har mange forskellige valgfag. Et uddrag fra vores forskellige valgfag kan du finde under kategorien linjer og fag. 
Hvor kommer eleverne fra i landet?
Vi har elever fra hele landet, som også er jævnt fordelt geografisk. Derfor vil man, uanset om man har gået på en lille friskole i et landsbysamfund eller på en stor folkeskole i indre by i København, finde nogle, der har prøvet noget lignende her, men også nogle, der kommer med en helt anden kultur.
Hvor mange piger og drenge er på skolen?
Vi har en ligelig fordeling mellem kønnene. 
Flytter man værelse i løbet af året
Ja, vi bytter værelse 2 gange i løbet af året. Det betyder du får lov at bo med 3 forskellige roommates. Den første gang er i november måned og derefter i marts.  

Kontakt Tommerup Efterskole

Hvis du ikke kunne finde svar på dine spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe eller skrive til skolen

Telefon: 64 76 10 12
[email protected]

Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]

Copyright © 2024   ─  Gå til elevforeningens hjemmeside

Privatlivspolitik   •   Cookies

Back to top Arrow