13 år ældre, 1000 unge mennesker og 13 år klogere

Ja, så er det snart slut. Flere grå hår og lidt flere rynker, men wow! Jeg har oplevet mange spændende ting, ting jeg aldrig kunne havde forestillet mig, da jeg boede i England.

Jeg søgte stillingen i 2004 da Ulrik Gräs var forstander. Jeg kun kunne tale en lille smule dansk og var meget spændt, da jeg hørte, at jeg var blevet indkaldt til samtale. Spændingen blev heller ikke mindre da jeg kom ind i samtalelokalet og opdagede, at ca. 13 medarbejdere også skulle være med! Heldigvis blev jeg omhyggeligt placeret ved siden af en Hanne Schjødt-Pedersen, og det gjorde det hele meget nemmere. Tak Hanne! Tak også til Ulrik og hans kone Lene, som tog en chance, ansatte mig og gav mig lov til at opleve en drøm gå i opfyldelse.

Der var mange nye ting at tage stilling til i starten. Undervisningen og elev/lærer forholdet er meget anderledes på en dansk efterskole, end det jeg var vant til fra England. Jeg lærte om noget der hedder ’pædagogik’, og at i Danmark var det ikke bortvisningsgrund, hvis en elev brugte ’the F word’ i en af mine timer 😉 Jeg skulle også vænne mig til at få en krammer fra eleverne og til at blive kaldt ’Mark’ i stedet for ’Sir’! Det var nok det værste;) Det var en steep learning curve, men det var godt, og i virkeligheden passede det perfekt, til den jeg var.

Jeg fik også lov til at dele min kristne tro, det var en gave i sig selv, og noget jeg vil være evig taknemmelig for.

Tommerup Efterskole står på et spændende sted midt i det hele, fagligt, menneskeligt og åndeligt. Det er dér, at livet med et stort ’L’ kan mærkes. Måske er det ikke altid nemt, men det er ægte, og det kan jeg godt lide.

Highlights fra mine 13 år? Ja, der er mange, men jeg glemmer aldrig at sove i en lavo i Norge i minus 16 grader i en sommersovepose sammen med Søren og 10 elever. Jeg vil heller ikke glemme den måde, Troels kunne fange de unge mennesker på, og den begejstring han kunne bringe frem i dem. Jeg glemmer heller ikke den omsorg medarbejderne viser over for hinanden, når livet var svært.

Jeg kunne blev ved og ved, men måske er det som går dybeste ind, minderne jeg har fra alle de unge mennesker, jeg har mødt på TE. Det har været livsbekræftende at være sammen med dem, at møde dem præcis hvor de var, og få lov til at gå et lille stykke af livets vej sammen med dem. De gav mig meget, og jeg håber også at jeg fik lov til at give dem noget retur.

Men nu er der noget nyt på vej - noget lige så spændende. Min kone og jeg skal snart være lederpar på et kristent hjem for folk, som har haft problemer med alkohol eller stoffer. Det er noget, som er tæt på vores hjerter og vi glæder os meget.

Til slut vil jeg sige tak. Tak til Ulrik, til Jakob, til Peter og alle ansatte - I gav mig plads til at være den jeg var. Men ikke mindst tak til alle eleverne som jeg har fået æren af at være sammen med – I er unikke, dyrebare. Never forget that 😉

Kh Mark