• Cirka 2500 snuskebasser - der er lige kommet friske forsyninger - og de ser lovende ud!
• Uendeligt mange rengøringstjek - der er faktisk stadig plads til forbedring!
• En del svingture - en svingtur kan fuldstændig ødelægge dårligt humør - jae ... det ligefrem kalder på smilet!
• Stile i stakkevis - forberedelse i sene aften/nattetimer!
• Omtrent en 100.000 knus og klem - det kan man leve med - og af!
• Lidt tårer - når vores små pus skal afleveres til deres forældre!
• Smittende mange smil - der varmer og giver energi til at blive ved!
• Foredragssalens fællesskab - morgensang, aftensang, fællessang - fællesSKRÅL
• Menneskeliv i massevis - med de glæder og udfordringer som livet byder os - og det er spændende at få lov til at følge med i.

Har noget ændret sig på 25 år?

Tja - da jeg startede i 1993 sagde Ulrik Gräs “At han i hvert fald ikke skulle have en computer på sit kontor”. Men han måtte acceptere dens indtog på hans kontor få år efter! Faktisk holder de ikke så længe - forstandere - 2 forstandere er slidt op eller ned! - og nu er vi igang med den tredje på 25 år 😉 Et par år efter jeg var startet kom lærer Per Bille stolt og fremviste sin mobiltelefon - den var helt vildt smart - ikke ret meget større end 3 pakker havregryn (noget tungere), med et telefonrør på toppen og kunne lige stå mellem forsæderne i hans bil - og den kunne holde strøm i 3-4 timer! Det var nærmest revolutionerende.

Hvorfor bliver man på en arbejdsplads i 25 år? Det har jeg gjort, fordi Tommerup Efterskole giver mulighed for at være “medarbejder” - altså ikke bare et sted hvor man arbejder! På TE deltager vi i snakken om, hvordan dagligdagen, fagudbud, årsplanen, arrangementer, renoveringer og den pædagogiske linje skal være. Jeg tror, at indflydelse og ejerskabsfølelse følges ad. Eleverne viser stolte deres skole frem, men det gør vi ansatte også. Jeg har også haft mulighed for at udvikle mig mht. fag og bla. videreuddannet mig i teater. Glæden ved arbejde sammen med kreative og kloge kolleger - måske er det også særligt for TE at pedeller, køkkenpersonalet, kontorfolk, ledere og lærere er sammen om at forme TE - derfor er vi selvfølgelig alle kolleger.

Men - snuskebasserne - selvfølgelig samler det hele sig om eleverne! At få lov til at følges med så mange fantastiske mennesker. De fleste nyder og oplever efterskolelivet fuldt og helt - men ind imellem kradser virkeligheden i de fleste mennesker, også på en efterskole - kærestesorger, sygdom, alvorlige ting i nærmeste familie - og så er der brug for kammerater eller ansatte at støtte sig op ad. At få indblik i deres liv er så meningsfuldt.

Den udvikling en efterskoleelev gennemgår på et skoleår er det hele værd. Når fugtighedsprocenten stiger til uanede højder den sidste dag på et skoleår og der skal siges “på gensyn” er det både trist og glædeligt - og jeg kan åbenbart ikke få nok af det!

Skrevet af Søren Snogdal-Bech, lærer