Af Peter Munk Povlsen
Forstander, Tommerup Efterskole

Vi har brug for mere plads, fordi den gamle spisesal oprindeligt blev bygget til 85 elever, og nu skal vi have plads til 125. Den gamle spisesal har gjort det rigtig godt siden 1962, hvor den blev bygget – og hvor både tidligere og daværende elever var med til at bygge den.Vi ønsker et mere åbent og lyst rum med bedre lysindfald – og det overordnede mål er, at det skal blive en både hyggelig og hjemlig spisesal, så den passer til resten af skolen.
Processen med byggeriet har bl.a. været med fokus på, at det skal være så bæredygtigt som muligt. Det ses bl.a. i det valg, at vi skal have en trækonstruktion i stedet for en stålkonstruktion. Derudover er æstetik et vigtigt parameter, hvor vi håber at få bygget en spisesal, som både har respekt for de smukke gamle bygninger, og som samtidig kan give TE en spisesal, der er moderne og tidssvarende.
Det er altid svært at forudsige en byggeproces, men vi håber, at den kommer til at gå planmæssigt, så vi kan have en indflytningsklar spisesal i løbet af foråret 2026.


Tommerup Efterskole
Sortebrovej 17
5690 Tommerup
Telefon: 64 76 10 12
[email protected]
EAN: 5790002727061
Copyright © 2026 ─ Gå til elevforeningens hjemmeside
Privatlivspolitik • Cookies