Siden 1906

Skole siden 1906

Tommerup Efterskole startede i 1906 som Tommerup Højskole. Højskolen blev til efterskole i 1976, og har været det siden.

Vi er en gammel skole. Det kan man bl.a. se på vores flotte, gamle bygninger, de endeløse rækker af elevfotos og den gamle, lidt højtidelige foredragssal. Man kan også se det, når vi holder elevfest – sidst var der tre tidligere forstanderpar og 65-års jubilarer med.

Så kan vi mærke historiens vingesus – det synes vi er skønt.

Tommerup Højskole blev grundlagt af Indre Mission på Fyn, som stadig er en del af skolens bagland sammen med KFUM & K, som kom til senere.

Hvad det betyder for dig som elev, kan du læse mere om under skolens værdier.


Gå på opdagelse

Rundt omkring på efterskolen er der steder, hvor tidligere elever har skrevet deres navne. Det kan man bl.a. se på bænkene i foredragssalen og en række andre steder. Spørg eleverne og lærerne – de ved det.

Find farmor

Mange af vores elever har søskende, kusiner og forældre og bedsteforældre, som også er TE’ere. Det er skægt at finde dem på de gamle elevbilleder.